SEVÆRDIGHEDERMUSEERSLOTTEKIRKEROVERNATNINGSPISESTEDERKONFERENCENETOP NUTRANSPORTCYKELHAVNESHOPPINGGOLFWELLNESSMOTIONSPORT
Forsiden - Nordsjælland - Fredensborg - Havne

 

GL. HUMLEBÆK HAVN
Langs den smukke kyst på den nordlige del af Øresund bydes der velkommen til en af de hyggeligste havne. Her finder du autentisk havnemiljø uden den store marina's hektiske liv.Der er stadig aktive fiskere, der har gode faciliteter, smuk natur og skønne strande. Og så er der aldrig langt til nogle af nordsjællands bedste seværdigheder.
Gæstesejlere er velkomne til at benytte alle pladser, der er forsynet med friskilte. Respekter dog venligst det anførte returtidspunkt. Du skal være opmærksom på, at max. størrelse for skibe, der kan besejle Humlebæk Havn er: længde 18 m, bredde 4 m og dybgang 2,5 m. Fartbegrænsning 2 knob. Havnen har 100 liggepladser for lystbåde, samt mindre lystfiskerbåde. Fortøjning er ved pæle, bøjer og fastanbragte ankerliner.

Havneafgift gælder per påbegyndt døgn og betales til havnefogeden. Poletter for bad kan købes ved havnefogeden. Toilet kan frit benyttes. Der er el og vand på alle broer. Mastekranen bedes kun benyttet efter aftale med havnefogeden. Der er fri internetadgang.

 

SLETTEN HAVN, Humlebæk
Sletten Havn er et idyllisk fiskerleje i Humlebæk, hvor Sletten bydel består af mere end 130 fiskerhuse og gamle forretninger som i dag næsten alle er privatboliger.
Det gamle fiskerleje og havnen er Slettens naturlige centrum. Her ligger og så kendte Restaurant Sletten, der er foreningshuset og en række forretninger som bådbyggeri, fiskehandel og iskagebod.
Både fra beboere og besøgende (kørende som sejlende) nyder havnen stadig godt af det aktive erhvervsfiskeri og en række foreninger som Sletten sejlklub, wakeboard klub og en fiskeklub.
Fra Sletten Havn er der en hyggelig spadserertur til Kunstmuseet Louisiana. Ligeledes Sletten Havn tæt på busse og tog (Kystbanen)og indkøbsmuligheder på Standvejen og Humlebæk Center.
Besejling: Anløbes dag og nat. Indsejlingen er afmærket med en rød og en grøn topstage.

 

NIVÅ HAVN
Den grønne lystbådehavn ved Øresund - som der står i turistbrochuren. Ved Nivå Havn er der boulebane, provianthandel og bådtilbehør, restaurant, grillpladser nær kaj og en meget børnevenlig strand. På Nivå strand er der livredder i skoleferien, og der er etableret badebro for handicappede.
Gæstesejler pr. døgn
Op til 29 fod 100 kr.
Over 29 fod 120 kr.
Nivå Havn har et fantastisk sommerliv, hvor der kommer rigtig mange gæster til den smukke strandpark, der er masser af aktiviteter i havne foreningerne, og mange fritidsfiskere holder til inderst i havnemiljøet.

 

FREDENSBORG HAVN, ved Esrum Sø i Sørup
Den hyggelige havn administreres af Sejlklubben Esrum Sø. Havnen ligger i Sørup tæt på Fredensborg Slotshave og Fredensborg Slot. Lige ved siden af havnen i gå afstand finder man om sommeren et ishus og lidt længere væk ligger Restaurant Skipperhuset (stadig gå afstand).

Pladserne til kølbåde er normalt optaget, og der kan forekomme ventetid, dog normalt ikke lang ventetid.

Pladser til andre både med lav dybdegang og pladser på land er der altid god plads til.


 

SØRUP HAVN, ved Esrum Sø

Smukt beliggende mellem Sørup´s gamle huse, ved bredden af Esrum Sø, finder man den
idylliske Sørup Havn.

Et unikt åndehul - ikke bare for os, som er så heldige at have en jolle liggende i havnen - men også for adskillige fiskeklubber, naturelskere, eller bare dem, som har opdaget værdien af at lægge vejen forbi og få et tiltrængt pusterum.....

...her kan man grille sin aftensmad, nyde synet af de forskellige joller, eller bare lade sig betaqe af udsigten over søen.

Sørup Havn ejes af Naturstyrelsen Nordsjælland, og Sørup Havns Bådelav har siden 1998
stået for driften af havnen.

Medlemsskab af Sørup Havns Bådelav

Aktivt medlemsskab...............kr. 250
Passivt medlemsskab............kr. 75
På venteliste til bådsplads.....kr. 125